
MusicAlliance repræsenterer den største erfaring og ekspertise i stort set alle musik-genrer.
Vi kan på det mest seriøse plan vurdere din musik og give dig konstruktiv feedback og sparring. Vi kan rådgive om og sætte dig i forbindelse med relevante kontakter for at udvikle din musik og karriere. Mulighederne er mange – alt afhænger af hvor du er og hvad du specifikt har brug for.
MusicAlliance repræsenterer det bredeste netværk til alle dele af musikbranchen i Danmark.
Andre musikere, pladeselskaber, managements, promotions, koncertarrangører, bookingbureauer, CD/DVD produktion, musik/sang undervisning og træning, styling o.s.v.
Hvis der er noget relevant du ikke finder her, er vi meget interesserede i at høre om det.
MusicAlliance præsenterer og synliggør (musik og) musikere på alle niveau’er ved overskuelig eksponering så du nemt kan finde den type kontakt eller inspiration du ønsker – samt løbende kan blive opdateret med hvad der sker både i vækstlagene og på de store scener.
MusicAlliance tilbyder dig et konstruktivt samarbejde, så du kan koncentrere dig om det kreative og undgå for mange omveje mod dit mål.
MusicAlliance har samarbejde med erfarne og kompetente specialister indenfor de områder vi tilbyder.
MusicAlliance er startet/ledes af John Rosenkilde:
Udøvende musiker
Jeg har spillet musik siden midten af 60'erne.
Traditionel start med undervisning: Århus Folkemusikskole v. Jette Tikjøb (Operakor, altblokfløjte i kvartet, klassisk klaver, rytmisk klaver og samspil).
Senere i et rockband (“Big John RRC”/“Take 1”) som prøvede at gøre en forskel fra 1971 – 1984 og senere i 3 andre bands hvoraf det sidste, Secondhand Sideshow (arrangementer, sang, hammond, piano, synth) stadig er aktivt ved få udvalgte koncerter om året. Jeg har således erfaring både med et “rockband på landevejen” og pladeindspilninger.
Formidling, præsentation og salg
Mit primære bidrag til musiklivet har været som formidler - præsentation og salg af LP'er/CD'er/DVD'er fra 1976 til 2008 fra forskellige pladebutikker i Århus (Salling, Pladehuset, HMV-Shop, M&M-Shop, Music og iMusic.dk.)
Jeg har altid arbejdet på at gøre de enheder, jeg har haft ansvaret for, indholds- og kvalitetsmæssigt højtprofilerede. Kun det bedste er godt nok. Og altid med min store passion - musikken - i centrum og på musikkens præmisser. Ligesom jeg har haft den store oplevelse altid at arbejde sammen med kolleger som både personligt og professionelt har været nogle af de bedste på deres område og som har haft musikbranchens respekt.
Mit hjerte har særligt ligget i at nurse græsrødderne og give nye up-coming kunstnere og bands et hjælpende skub fremad – og “gode” råd med på vejen. Det har jeg specielt haft lejlighed til fra Music pladeforretningen hvor vi havde en fast etableret scene (med gear/instrumenter så et 5 piece band umiddelbart kunne stille sig op og spille) med aktiviteter og optræden og anmeldte musikken på opslagstavler og hjemmeside. Senest har jeg ført det videre på internettes præmisser fra imusic.dk som jeg forlod i marts 2008.
Entrepreneur
Jeg har været en af hovedkræfterne bag opbygning, implementering og udvikling af koncept og brand af "HMV-Shop DK" og "M&M-Shop" kæderne i 1980-90'erne.
Har lavet koncept/brand, implementering og udvikling af "Music.Aarhus" og "iMusic.dk" 2002-2008.
Officielle opgaver
Jeg har i flere perioder været jurymedlem ved DMA/Danish Music Awards. Har i den forbindelse også været special jurymedlem ved f.eks. årets danske producer og årets danske sangskriver.
Organisation og forhandling
Jeg har i 12 år været talsmand og bestyrelsesmedlem – og i en periode formand - for 80-90 ledere i faglig forening under Ledernes Hovedorganisation.
Summa summarum
Jeg har igennem årene opbygget en musikviden og indsigt langt ud over det sædvanlige i stort set alle genrer. Jeg har brugt den til at præsentere ny spændende musik og tilbyde det største/bedste musik sortiment fra mine musikbutikker. Jeg har brugt den til at spotte og bedømme nye talenter og præsentere dem fra den platform jeg har haft til rådighed.
Jeg har via mine erhvervsmæssige erfaringer (som butiks-/personalechef, konceptudvikler, forhandlingsleder og virksomhedsejer) opbygget en stor ekspertise i bedømmelse af diverse projekters potentiale og bæredygtighed samt i implementeringen af dem. Sat sammen med mit engagement og min indsigt i musikken giver det en god og stærk kombination.
Jeg vil gerne bruge denne indsigt, viden og gennemslagskraft til at gøre en forskel i danmarks musikliv. I disse år kriseramt - men blomstrende som aldrig før og med en mangfoldighed og et potientale som aldrig før.
|